Årskonference 2015 afholdes den 6. og 7. oktober - website er under opbygning

PrintPrint

Konferencekatalog

E-sundhedsobservatoriets årskonference 2014 den 2. og 3 oktober

Tema: Er e-sundhedsvæsenet fanget i en kompleksitetsfælde?

Det er knapt 20 år siden at Sundhedsministeriet lancerede ”Handlingsplan for elektroniskpatientjournal”. Det skulle sammen med udbygningen af Sundhedsdatanettet blive startskuddet for etableringen af det, nogen kalder e-sundhedsvæsenet eller det digitaliserede sundhedsvæsen. Og siden er der sket meget, men….

Det har ikke skortet på forventninger, argumenter og mange initiativer båret af dedikation, stor faglighed og omfattende ressourceanvendelse i den forgangne periode. Rigtig mange aktører har kastet deres energi og ressourcer ind i design, udvikling, implementering og drift af e-sundhed med de bedste intentioner. Men forventningen til, at digitaliseringen skulle kunne etablere grundlaget for klinisk kvalitetsstyring, bedre patientsikkerhed, sammenhængende patientforløb, gennemsigtighed og betydelige driftsoptimeringer er endnu ikke blevet indfriet overbevisende. Det må konstateres, at der fortsat er langt mellem jubeludbruddene blandt de sundhedsprofessionelle – måske med undtagelse af de praktiserende læger. Borgerne, som generelt er positive overfor sundheds-it, oplever kun i ringe grad, at deres adgang til personlige sundhedsdata er en løftestang til reel involvering og styring af egen sundhed. Og sundhedspolitikerne står ikke længere i kø for at profilere sig på området. Trods de mange initiativer og pejlemærker, der arbejdes på i stat, regioner og kommuner, tillader vi os i år at stille spørgsmålet:

Er det ved at være for komplekst?

Er det, der i virkeligheden er ved at ske, til trods for stribevis af myndighedspåtegnede strategier og positiv men også bekymret bevågenhed, at e-sundhedsvæsenet er fastlåst i en kompleksitetsfælde? Eller sagt på en anden måde: Stilles der for store forventninger til, hvad sundheds-it kan udrette for borgeren, den sundhedsprofessionelle og ledelserne? Er sundhedsdomænet for kompliceret i indhold og organisering til, at der kan digitaliseres på tværs af sektorer? Eller er sagen den, at først når borgeren kommer til at spille en mere central rolle i e-sundhedsudviklingen, vil siloerne kunne nedbrydes? Er sagen, at digitaliseringsindsatserne ikke af sig selv løser sundhedsvæsenets eksisterende fragmentering og silodannelser, men tværtom konsoliderer og forstærker dem og derigennem påfører brugerne oplevelse af it-relaterede byrder, herunder konstant voksende registreringskrav, der ikke er meningsfulde for ”de varme hænder”? Er løsningen, at sundhedsdata bliver patientens eje? Kunne det tænkes, at det bare er et spørgsmål om, at der ledelsesmæssigt skal skæres igennem og klart udmeldes, hvor skabet skal stå? Eller ligger problemerne i virkeligheden et helt femte sted?

Kan kompleksiteten overhovedet reduceres? Hvis ja, hvor er så de bedste eksempler herpå? Findes der muligheder for det umulige?

Ved E-sundhedsobservatoriets 2014-konference vil disse problemstillinger være hovedtemaet i ønsket om at fremlægge, diskutere og søge tiltag, der kan løsne op for denne tilsyneladende gordiske knude. Udgangspunktet for denne diskussion er at få et fælles syn på, hvad det er for nogle kategorier af kompleksitet, vi i praksis støder på, og som hindrer ellers ”fornuftigt tænkte løsninger” i at komme til at opnå den tilsigtede virkning.

Hvordan kommer e-sundhedsvæsenet ud af kompleksitetsfælden?

E-sundhedsvæsenet er utvivlsomt fremtidens sundhedsvæsen. Men hvordan kommer vi derhen?