Hvordan telemedicin kommer ud af dødvandet – en perspektiverende analyse af telemedicinske business cases og evalueringer i Danmark

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Mette Dalsgaard
Stilling: 
Seniorkonsulent
Firma/organisation: 
Netplan Care
E-mail: 
md@netplan.dk
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Anne Mette Møller
Stilling: 
Direktør
Firma/organisation: 
Netplan Care
E-mail: 
amm@netplan.dk
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
1. Et fornyet blik på arbejdet med business cases og evalueringer kan medvirke til at fremme udbredelse af telemedicin
2: 
2. Business cases og evalueringer har en tendens til at have blinde vinkler
3: 
3. Telemedicin medfører samme type ændring, som selvbetjeningsuniverser har gjort i andre brancher

Telemedicin har eksisteret i mange år, men selvom der er en stor aktivitet, så har der også hos mange indfundet sig en vis metaltræthed. Vi mangler endnu det ”endelige bevis” for, at vi som samfund er på rette vej, når det gælder telemedicin. I debatten bliver både teknologiske, organisatoriske og strukturelle udnævnt som årsager til, at vi ikke kommer videre.

 

Vi har sat fokus på business cases og evalueringer af telemedicinske projekter. I starten af projektet giver business cases ofte udtryk for positive forhåbninger, de fader imidlertid ud i løbet af projektperioden. Det vil være naivt at tro, at hvis vi blot havde de gode retvisende business cases og evalueringer, så ville området nyde fremme. Det er det for komplekst til! Men manglen på ”de gode og retvisende” business cases og evalueringer er omvendt en akilleshæl.

 

Vi har i vores arbejde gennemlæst og analyseret de offentligt tilgængelige, officielle, evalueringer og business cases for at undersøge, hvilke svar de har på, om de telemedicinske initiativer er på rette spor. Ud fra dette har vi bl.a. fundet følgende tendenser:

 

  • Det generelle billede er præget af manglende og/eller mangelfulde business cases og evalueringer af telemedicinske initiativer.
  • Business cases  er meget positive i sit udgangspunkt, men undergår en forvandling i løbet af projekterne og bliver meget mere afdæmpede, så det ender med at blive tvivlsomt, om der er en (økonomisk) attraktiv effekt.
  • Der er nogle typiske blinde vinkler i business casene: effekter, som ikke kan eller af anden grund ikke indregnes, men som har en betydende og i nogle tilfælde altafgørende indflydelse på initiativet.
  • Evalueringer giver nogle gode beskrivelser af de mange udfordringer, projekterne har haft, men der er en tendens til ikke kun at se det som sten på vejen, men snarere grunde til, at projektet er lukningstruet.
  • Der er ikke en etableret praksis for, hvordan der udarbejdes evaluerings- eller business case modeller – også selvom MAST er udviklet som anbefalet evalueringsmodel.

 

Disse tendenser er måske ikke overraskende for dem, som har fulgt med i området. Vi vil vove at formulere alle de grundlæggende problemer i et enkelt budskab, som lyder: der bliver ikke tænkt stort nok eller helhedsorienteret nok. Der bliver i oplægget til denne konference spurgt: ”Er det blevet for komplekst?”. Vi vil svare: ”Det er pokkers komplekst, så kunsten er at håndtere kompleksiteten på fornuftig vis.”

 

Dette synspunkt vil vi i vores indlæg perspektivere ved at sammenligne med den udvikling, der er sket i andre brancher henover de sidste 10-20 år, hvor selvbetjeningsuniverser har ændret rollen mellem udbyder og kunde og vi vil komme ind på, hvilken konsekvens det har haft.

 

Vi vil bruge dette til at give et bud på, hvordan arbejdet med business cases og evalueringer kan indfange dette større perspektiv, også uden at det bliver mere komplekst.