Telemedicin i Grønland

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Hannah Højgaard
Stilling: 
Telemedicinsk konsulent
Firma/organisation: 
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
E-mail: 
hhpe@peqqik.gl
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Anne-Marie Ulrik
Stilling: 
Cheflæge
Firma/organisation: 
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
E-mail: 
amu@peqqik.gl
Navn: 
Martin Dombernowsky
Stilling: 
IT konsulent
Firma/organisation: 
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
E-mail: 
mado@peqqik.gl
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter
2: 
Telemedicin er et værdifuldt redskab, som kan kompenserer når logistikken er en dyr udfordring og der er sparsomt faglært personale
3: 
Telemedicin kan bruges til visitation, diagnostik samt opfølgning/kontrol

Baggrund og motivation

Telemedicin i Grønland er et centralt redskab i kommunikationen mellem bygderne og sundhedscentre/sygehuse, som kan sikre alle borgere lige adgang til sundhedsydelser på højt fagligt niveau.

Mål med implementering af telemedicin er  

  • Forbedring af kvaliteten af sundhedsydelser for borgerne i bygderne
  • Mere sundhed for pengene ved mere effektiv og bedre udnyttelse af ressourcerne (bla. bedre visitering, færre undersøgelser, hurtigere diagnostik og behandling, kortere ventetid, færre patienttransporter/evakueringer)

Telemedicin-systemet Pipaluk blev installeret i Grønland i perioden 2008-2010, og findes i bygder med over 50 indbyggere (ca 50 steder), på sundhedscentre/sygehuse i byerne (15 steder) samt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

I 2012 blev gennemført en evaluering, som viser, at brugen er meget forskellig og varierer mellem bygder/byer indenfor hver region. Konklusionen var:

  • Pipaluk er et relevant og brugbart redskab, som kan og skal implementeres i den kliniske hverdag.
  • En meget ujævn/begrænset anvendelse grundet
    • Manglende ledelsesengagement og organisatorisk forankring i sundhedsregionerne
    • Manglende plan for og ressourcer til implementeringen i de enkelte sundhedsregioner
    • Varierende opbakning til nøglepersoner
    • Intet systematisk trænings- og uddannelsesprogram af bygdekoordinatorer og bygdesundhedsarbejdere
    • Utilstrækkelig central support

Beskrivelse

i 2013 blev ansat en telemedicinsk konsulent der skulle re-implementere Pipaluk. Fokus skulle være på de organisatoriske og uddannelsesmæssige aspekter.

En handlingsplan for re-implementering af telemedicin/Pipaluk er udfærdiget og godkendt. Planen har fokus på de organisatoriske aspekter – bla ledelsesinvolvering, arbejdsgange, retningslinjer, uddannelse/undervisning, udpegning af nøglepersoner og oprettelse af netværk blandt disse.

Sundhedsarbejderne i bygderne er ofte uden formel eller har en meget kort sundhedsfaglig uddannelse (22 uger). Derfor er mange henvendelser fra bygderne til sygehuse/sundhedscentre mangelfulde ift relevant klinisk information, hvilket vanskeliggør hurtig diagnostik og behandling. Derfor er der udarbejdet tjeklister/spørgeskemaer med faste svarmuligheder, hvor udgangspunktet er symptomer og ikke sygdomme/diagnoser. Ligeledes er der udarbejdet beskrivelse af kursustilbud for bygdesundhedsarbejdere. Intentionen er, at alle sygehuse/sundhedscentre hvert år tilbyder/indkalder bygdesundhedsarbejdere til kursus af en uges varighed på nærmeste sygehus/sundhedscenter.

Grønland har store udfordringer med at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Der er 800 kliniske stillinger, som er besat med 2000 hoveder pr år. Anslået har ca 250 en anciennitet på > 2 år. Resten er vikarer med typisk 1-6 måneders ansættelse. 1/3 er gengangere. Derfor har sygeplejersker og sundhedsassistenter øgede beføjelser ift hvad der kendes fra Danmark. Aktuelt arbejdes med retningslinjer for visitation og standardbehandling, til at understøtte brugen af Pipaluk/telemedicin. Erfaringen er, at sygeplejersker/sundhedsassistenter kan håndtere og afslutte 80 % af henvendelserne fra bygderne uden involvering af læger. 

Indlægget

Indlægget vil beskrive udfordringerne i det grønlandske sundhedsvæsen i forhold til logistik, afstande, rekruttering/fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft.

Fokus vil være på, hvordan telemedicin kan understøtte de sundhedsfaglige tilbud til borgeren, når en stor del af medarbejderne er ufaglært eller har meget kort uddannelse

Herunder det nyeste tiltag - brug af telemedicinske videokonsultationer til visitation, diagnostik og opfølgning/kontrol ift lægefaglige specialister fra Danmark.