Om kompleksitet i sundhedsvæsenet – organisation, it og økosystemer

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Jakob E. Bardram
Stilling: 
Professor
Firma/organisation: 
IT Universitetet i København
E-mail: 
bardram@itu.dk
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Organiseringen af levering af sundhedsydelser er i sin natur komplekst gennem høj centralisering og specialisering. Dette stiller store krav til sundheds-it-løsninger.
2: 
Sundhedsvæsnets investerings- og indkøbsmodeller kan virke som en barriere for forskning og udvikling af innovative nye løsninger.
3: 
Det er vigtigt at skabe grundlaget for et ”økosystem” af både stabile og innovative sundheds-it løsninger, som kan sikre fortsat udvikling og effektivisering af den danske sundhedssektor.

Baggrund og motivation

E-sundhedsobservatoriet stiller i år spørgsmålet: ”Er e-sundhedsvæsenet fanget i en kompleksitetsfælde?” og spørger videre om ”der [er] en særlig kompleksitet knyttet til sundhedsdomænet sammenlignet med andre domæner, som der udvikles it-løsninger til [...] og som giver særlige udfordringer?” Ligeledes stilles der ofte spørgsmål ved – specielt blandt lægmand og politikkere – hvordan det kan være, at der skal være 5 forskelige EPJ systemer i et land med 5 mio. indbyggere – en antal som er det samme som f.eks. Hamborg. Og – selvom vi ikke siger det til nogen – så ved vi, der arbejder dagligt med sundheds-it, at der jo ikke tale om 5 forskellige systemer, men nærmere 100-vis af forskellige specialiserede systemer. Disse systemer dækker alt fra administration, logistik, patient-administration, og de mange forskellige medicinske specialer som findes. Som sådan er der ingen tvivl om, at systemlandskabet inden for sundheds-it er højest komplekst, hvilket afspejler en organisatorisk kompleksitet.

Samtidig står sundhedssektoren overfor en lang række udfordringer i de kommende år, idet den demografiske udvikling tilsiger en øget efterspørgsel kombineret med færre ressourcer i form af midler (skattekroner) samt antal læger og sygeplejersker. Et helt essentielt element i at løse dette krydspres ligger i investering i it-løsninger, der både kan hjælpe til at opretholde behandlings- og plejekvaliteten og effektivisere den komplekse organisering. 

Men vi kan – ikke mindst pga. tidligere undersøgelser lavet af EPJ-observatoriet – konstatere at i sammenligning med andre sektorer, er der en kraftig under-investering i it-løsninger indenfor sundhedsvæsnet. Akkumuleret over f.eks. de sidste 20 år, bliver denne under-investering ganske betragtelig. Samtidig er det offentlige danske sundhedsvæsen underlagt lovgivningsmæssige krav om indkøb via offentlige udbud, som kan have en negativ effekt på udviklingen af nye innovative og effektive løsninger. Det er sjældent at en ung innovativ virksomhed har mulighed for at deltage i et offentlig udbud. Vi kan altså have en situation hvor den innovation som er nødvendig for at løse sundhedsvæsnet udfordringer aldrig kommer i spil.

Indlægget

I dette indlæg vil jeg beskrive ovenstående problemstillinger og argumentere for at sundhedsvæsnet har en iboende kompleksitet, som man ikke bør ignorere hvis man vil løse dets udfordringer gennem it-løsninger. Baseret på adskillige forskningsprojekter og udvikling af nye (innovative) kommercielle produkter inden for sundheds-it vil jeg forsøge at dele min erfaring med ting som har fungeret godt og hvor udfordringerne ligger. Specielt vil jeg redegøre for ”økosystem” modellen, som er en model der sigter mod både at have en stabil kerne af sundheds-it systemer men som samtidig er åben for innovation og risikofyldte eksperimentelle tiltag. Modellen er ikke (kun) en teknisk model, men i høj grad en governance model for hvordan man kan tænke i sundheds-it i årene fremover. Modellen kan danne basis for både stabil drift af et kompleks sundhedsvæsen der samtidig har mulighed for at understøtte og drage fordel af innovative tiltag, som har effekt på en lidt længere tidshorisont.