Kompleks standardiseringsproces – fælles sprog i omsorgs-journalsystemer

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Ulla Lund Eskildsen
Stilling: 
Projektleder
Firma/organisation: 
KL
E-mail: 
ule@kl.dk
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Bente Glensbjerg
Stilling: 
Konsulent
Firma/organisation: 
KL
E-mail: 
bgl@kl.dk
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Samarbejde i den kommunale opgaveløsning, forudsætter et meningsfuldt fagsprog, der muliggør at ansatte kan dele relevant dokumentation med fokus på at borgeren modtager den relevante service
2: 
Kommunerne udvikler i fællesskab Fælles Sprog III, som lokalt skal implementeres i omsorgs-journalsystemer (eoj-systemer).
3: 
At indføre et fælles sprog på tværs af kommuner medfører en vis kompleksitet, men åbner til gengæld op for en lang række muligheder for effektive digitale løsninger, der kan kommunikere på tværs

Baggrund – hvorfor udvikle fælles sprog?

Fælles sprog II (FSII) har gennem en årrække været benyttet til understøttelse af myndighedsopgaven på det kommunale servicelovområde og IT-understøttet i eoj-systemerne. Med Fælles sprog III (FSIII) udbygges det fælles fagsprog til også at omfatte leverandørens dokumentation, kommunikation og information i relation til udførelse af visiterede opgaver i borgernes hjem. Samtidig inddrages også sundhedslovs dokumentationen.

De involverede faggrupper dokumenterer meget forskelligt i dag og bruger i begrænset omfang forskellige lokale klasssifikationer i deres respektive dokumentation. Eksempelvis anvender FSII egen udviklede klassifikationer med ICF som referenceramme, og på sygeplejeområdet anvendes ligeledes en egen udviklet klassifikation i form af et fælles indsatskatalog.

Der har derfor været behov for at udvikle FSIII med det udgangspunkt, at alle faggrupper i såvel myndighedsleddet som leverandørleddet skal anvende de samme begreber baseret på internationalt anerkendte klassifikationssystemer. Formålet er først og fremmest at opnå struktureret og ensartet dokumentation af borgerens tilstand, kommunens indsatser og andre tilknyttede nøgleoplysninger, der kan understøtte dataudveksling mellem faggrupper, funktioner og på tværs af kommuner og sektorer, samt til brug for lokal og national statistik o.l.

Indhold – hvad er fokus i projektet?

Kompleksiteten i et projekt der har til formål at definere et fælles sprog på tværs af 98 kommuner og forskellige faggrupper er stor, fordi ambitionsniveauet skal afstemmes med mange interessenter.  

Der er ikke tidligere lavet tilsvarende projekter på nationalt niveau og udvælgelsen af begreber og disses detaljeringsniveau samt tilpasning af eoj-systemer kommer til at påvirke mange medarbejderes hverdag i kommunerne fremover.

Et af fokusområderne i FSIII projektet er at ikke bare indsatser men også de tilstande der ligger til grund for visitering af indsatser i fremtiden skal klassificeres. Derfor udreder projektet, hvilke dele af dokumentationen, der skal baseres på hvilke internationale klassifikationer.

Præsentationen vil formidle kompleksiteten i projektet ved at forklare:

  • hvordan Serviceloven og Sundhedsloven udfordrer projektet med diametralt forskellige juridiske krav til dokumentation
  • hvorfor det er valgt at bruge Sundhedsterminologien – den danske oversættelse af SNOMED CT     
  • hvordan brugere og eksperter er involveret i udvælgelse og kvalitetssikring af begreber
  • hvordan forskellige klassifikationer med delvist overlap kan sameksistere og anvendes i eoj-løsningerne
  • hvilke risici kompleksiteten i projektet medfører
  • hvilke fordele der er ved at tage det seje træk og hvordan strukturerede og klassificerede data kan åbne op for nye muligheder for såvel medarbejdere, ledelse og andre projekter og understøtte andre digitale løsninger indenfor social- og sundhedsområdet